|
Jans forhold til bøger Lige siden jeg lærte at læse,
har jeg elsket at læse. Det begyndte med mine første læsebøger, som
Jeg kan tydeligt huske, hvor fascineret jeg var af bøgerne, og hvad teksterne fortalte mig. Jeg synes jo, at de bøger var spændende. Jeg var jo vildt nysgerrig efter at finde ud af, hvad de lavede og hvad der skete. Da jeg blev en smule ældre, og kunne læse lidt bedre, blev det Astrid Lindgrens vidunderlige bøger: "Alle vi børn i Bulderby". Dem har jeg godt nok læst mange gange. Så fulgte tiden, hvor det var drengebøger, jeg slugte. Der var Jan-bøgerne, Flemming-bøgerne, Enid Blytons: "De 5-bøgerne", "Tykke Niels" og flere andre. Nogenlunde samtidig med drengebøgerne kom også tegneserierne. Det var især Anders And, jeg læste, og som jeg fik en gang om ugen i mange år.
Så kom sporten og især fodbold ind i mit liv. Ikke kun det fysiske spil på banen, men også i form af bøger og blade om fodbold. I omkring 20-25 år fik jeg hvert år "Fodbold Jul" i julegave - med årets fodboldspiller på forsiden. Jeg læste også biografier af- eller om kendte fodboldspillere eller trænere. Det holder jeg stadig meget af. Den seneste jeg har læst er bogen om træneren Kim Brink.
Jeg er ret vild med krimi- og
thrillere. Jeg ved faktisk ikke, hvornår interessen for disse genrer
begyndte. Måske med Torben Nielsens krimi: "19 røde roser", der
udkom i 1974. Det er i hvert fald den første krimi jeg kan huske
klart og tydeligt. Den blev jo i øvrigt filmatiseret med blandt
andre Jens Okking i en af rollerne. Som journalist lavede jeg
ofte interview med forfattere, ligesom jeg ind i mellem anmeldte bøger, og
det førte til, at jeg i begyndelsen af 2024 blev
bogblogger eller boganmelder. Det betyder, at jeg i sandhed får læst
nogle bøger, som forskellige forlag er så venlige at sende til mig.
Det er Ikke kun krimier, men hovedsaglig den genre. Jeg læser mindst
en bog om ugen - alt efter hvor mange sider der er i de forskellige
bøger. Jeg elsker at lukke mig helt inde i bogens univers - som om jeg sidder i en boble. Tiden flyver af sted, og jeg tænker, at det er en form for terapi for mig. Akkurat på samme måde som jeg ved, de fleste malere eller kunstnere har det. Bøgerne er blevet en form for passion for mig. Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at læse. Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften, når jeg skal i gang med en ny bog. Som der var en der sagde engang: Et liv uden bøger er et fattigt liv. Jeg er helt enig, og jeg holder stædigt fast i den gode gamle bog i papir med et flot omslag. Jeg kan ikke forlige mig med at høre bøgerne blive læst op i mine ører, eller læse en e-bog. Sådan tror jeg faktisk, at der er mange der har det. |
var
dem med Søren og Mette, hvor lille Jep kom med lidt senere. Det var
helt sikkert de bøger, der tændte min gnist til bøger og til at
læse.
Efter
drengebøgerne fulgte der en tid med cowboy-bøger. Det var især Bill
og Ben og Walt Slade, som jeg var vild med. En kammerat og jeg kørte
ofte ind til "Bogkælderen" i Odense, hvor vi forsynede os med brugte
cowboy-bøger.
Jeg var også en flittig læser af ungdomsbladet "Vi Unge".
Efter
at have stiftet familie blev det ikke til så mange bøger. Det var
især i ferierne, jeg fik læst nogle stykker. Men i de senere år har
jeg for alvor givet den gas med litteraturen.
