KRONVOLDS WEB

Dagbog

Lørdag den 14. december 2024

Jeg kan ikke komme i tanke om ret meget der er bedre, end når man træder ud i køkkenet en småkold og mørk december formiddag, og det dufter af svin i hele køkkenet. Altså som i en god ribbensteg, hvor sværen bare ser brun og lækker ud i ovnen. Det allerbedste er jo så naturligvis, når det viser sig, at sværen er så tilpas sprød, som den skal og bør være.

Her i huset køber vi ofte en ribbensteg, som vi spiser til frokost lørdag og søndag. Det er både bedre og billigere end at købe en masse pålæg, og hånden på hjertet, så bryder vi os ikke meget om afskåret pålæg. Så skal det være pålæg, der bliver skåret i butikken, men da vi jo ingen slagterbutikker har mere, så holder vi os til forskellige variationer af gris fra slagteren i Give. Ud over ribbensteg kan det også snildt være sylte eller rullepølse.

Vi er nemlig begyndt at køre til SuperBrugsen i Give, der har et helt andet højt niveau, når det gælder både grise- og oksekød end Kvickly i Grindsted. Selv om tingene koster det samme i Kvickly og i SuperBrugsen i Give, så er der en verden til forskel. I Give får vi den samme kvalitet hver gang, hvor det i Kvickly er lidt som vinden blæser, om det er godt eller skidt. Oftest er det dog skidt. Meget skidt. Blot sørgeligt at vi er nødt til at køre udenbys, når vi har så stor en butik i Grindsted.

Ingen jul uden Blålys fra Albani i O'ense. Det er de eneste julebryg vi bryder os om, og drikker her i huset. I år må jeg dog med blødende hjerte erkende, at der er sket en ændring. For i år har vi ikke orket at køre til Fyn eller bestille Blålys hjem i flasker. Jeg har ellers altid til svoret, at det skulle være flaskeøl. Men når vi kan få de blå på dåser her i området, så nøjes vi med det. Vi hælder bare julebryggen over i et glas, så går det. Og de er lige så gode, som de plejer at være.

Så vidt jeg da kan smage, for min smagssans er ikke vendt helt tilbage efter strålebehandlingerne tidligere på året. Nogle dage kan jeg smage det meste, mens det kniber lidt andre dage. Jeg håber, at det med tiden bliver rigtig godt og stabilt.

Forleden kørte vi en tur til Christiansfeld. Det var ikke tilfældigt, at vi kørte dertil, for vi har i flere år tænkt, at vi gerne ville have nogle af de flotte adventsstjerner, som bliver fremstillet i Brødremenigheden i Herrnhut i Tyskland. De er bare så smukke. Og når vi var på de kanter, så var vi jo også nødt til at have et par ægte honningkager med hjem, selv om de tilnærmelsesvis koster spidsen af en jetjager. Men ret skal være ret: Dem vi købte, smagte fantastisk.

Så har vi minsandten fået en teenager i familien igen. Det er Marius i Viborg, der fyldte 13 år den 13. december. Vi fejrede ham lørdag den 7. december. Her oplevede jeg noget, som jeg ikke mindes at have set før. Kagemanden var nemlig kreeret af romkugler eller trøfler, som nogen kalder dem. Jeg vil sige, at den kagemand næsten kommer op på siden af en brunsvigermand. Dog også kun næsten, men fakta er, at den smagte godt. Og det bedste var, at vi fik nogle af de levnede kugler med hjem. Det var klasse.

Som nogen måske har set, så har jeg efterhånden fået godt gang i boganmeldelser. Jeg har næsten konstant tre-fire bøger, der venter på at blive læst og anmeldt på Kronvolds Kultur Kårner. Det er dejligt at kunne kombinere ens store interesser, nemlig bøger og skrivning. Nu håber jeg bare på, at de forskellige forlag også fremover vil være med, og få deres bøger anmeldt. Jeg er vild med at være bogblogger. Følg endelig med på Kronvolds Kultur Kårner, hvis du har lyst til at få inspiration til nye bøger. Og husk: I må hjertens gerne dele linket.

Og for at det ikke skal være lyv, så havde fruen og jeg bryllupsdag den 12. december. 43 dejlige år i tykt og tyndt er det blevet til. Børnene kom med et flot kurv i dagens anledning, og af dem har vi også fået en julekalender fyldt med små flasker Fernet Branca. Dejligt, tak af hjertet.

Så vil jeg lige benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

Tirsdag den 1. oktober 2024

Den 5. maj fyldte jeg 67 år. Det betød, at jeg fra den 1. juni kunne kalde mig for folkepensionist. Det er en titel, som jeg endnu ikke rigtig har vænnet mig til. Bevares, jeg har det da fint med at være blevet herre i eget hus, hvis man kan formulere det sådan.

For jeg bestemmer jo – næsten – helt selv, hvad jeg vil foretage mig, og ikke mindst hvornår. Jeg føler mig bare ikke som en på 67 år. Og heldigvis for det, kan man så sige.

Jeg er til gengæld jublende lykkelig for den gode besked, jeg fik på Odense Universitetshospital, OUH, den 19. september efter undersøgelse og skanning: Der er ingen kræft længere i hverken min mandel eller lymfekirtler. Det var bare den bedste besked at få, så nu skal jeg først til kontrol igen den 27. marts næste år.

Jeg har dog stadig eftervirkninger af de 33 strålebehandlinger jeg fik tidligere på året. Min smagssans er ikke helt vendt tilbage, og ind i mellem svider det stadig i min mund, når jeg spiser eller drikker bestemte ting.

Så fløj sommeren lige forbi. Rent vejrmæssigt har det ikke været noget særligt at skrive hjem om. Vi har ikke haft særlig mange dage, hvor vi kunne sidde ude på den overdækkede terrasse til langt ud på aftenen, som vi har oplevet nogle somre. Til gengæld har vi i år haft meget regn og blæst.

Vi var i år i sommerhus ved Juelsminde i en uge sammen med Jane, Maria og børnene. Der var nogle få dage, hvor vi oplevede solen fra en af sine stærke sider, men trods det, så havde vi en god uge. Traditionen tro var vi også i Bork i et par uger, og derefter på Fyn i en uges tid. Så alt i alt en måneds tid, som stod på ferie og absolut afslapning.

Vi har netop solgt Karins bil, den lille Hyundai i10, som hun ellers har været meget glad for. Men vi har ikke længere noget behov for at have to biler, så vi fik vores mekaniker Kasper Gejl i Sdr. Omme til at tage den ind i kommission, og han fik den solgt ret hurtigt. Den have så også kun gået 72.000 kilometer, hvilket ikke er meget for en bil fra 2012.

Den 31. august var det et år siden jeg forlod mit job som redaktør for Ugeavisen Billund-Grindsted i JFM regi. Mest i protest over, at JFM valgte at lukke redaktionen i Jernbanegade og flytte til Billund. For jeg skal da indrømme, at jeg havde forestillet mig, at jeg ville fortsætte i jobbet et år eller to mere – måske på nedsat tid. Men sådan skulle det ikke være, og jeg må indrømme, at jeg ikke har savnet det. Jeg har savnet at rykke ud og tale med mennesker og få interviews og fotos flikket sammen til artikler.

Nu er jeg så begyndt som bogblogger – eller boganmelder på mit eget univers: Kronvolds Kultur Kårner. Jeg har ganske enkelt slået mine to store interesser sammen, nemlig læsning og skrivning. De første bøger jeg anmeldte, købte jeg selv, og jeg har nu været så heldig at få bøger tilsendt til anmeldelse fra flere forlag. Det er jeg meget taknemlig over.

Til min store glæde, så er indtil videre tre af vores børnebørn begyndt at dyrke sport. Marius, der fylder 13 år til december, spiller fodbold. Det samme gør Nikolai på ni år, mens Mille - også på ni år spiller håndbold. Marie, der bliver otte år til december er ikke til sport endnu, men hun går til spejder. Oldebarnet, Julius på seks år, spiller til gengæld håndbold.

Også i år har vores vinplanter på terrassen givet utroligt mange vindruer. Så mange, at det var været svært at få dem spist, selv om vi har givet mange væk. Til gengæld har solsortene taget godt for sig at de lækre druer. Som tak har de så overskidt både terrasse og møbler, så vi har måtte i gang med den helt store rengøring, hvis vi ville ud og sidde. Vi overvejer nu om vi skal fjerne vinstokkene.

Nu afventer vi så vinterens komme. Jeg håber på, vi får en mild vinter, uden alt for meget sne, is og storm, men det sker nok ikke med de klimaforandringer, som vi ser mere og mere tydeligt overalt på kloden.

Torsdag den 13. juni 2024

Som nogle af jer har set på Facebook, så tilbragte jeg aftenen og natten fra torsdag den 6. juni til fredag den 7. juni på Odense Universitetshospital, OUH. Grunden til opholdet på sygehuset var, at jeg fik fjernet nogle lymfeknuder på halsen, som der var mistanke om, at der var kræft i.

Onsdag den 12. Juni blev jeg så ringet op af en overlæge fra OUH der fortalte, at der ikke var fundet kræft i knuderne. Sikke en dejlig besked at få på en kold, regnfuld og blæsende sommerdag! Det var så punktum på en lang rejse med kræft, der begyndte i slutningen af november 2023. Med masser af undersøgelser, snak med læger, prøver og skanninger, indtil jeg blev sat i strålebehandling for kræft i min ene mandel og i et par lymfeknuder på halsen. 33 strålebehandlinger blev det til, og hvor jeg inden behandlingen gik i gang, var frisk, bortset fra lidt irritation i halsen, blev jeg langsomt mere syg.

Jeg fik strålebehandlinger fem dage om ugen fra tirsdag den 16. januar og frem til torsdag den 29. februar på OUH. Strålerne blev givet på halsen – især venstre side – og langsomt blev min mund forvandlet til noget der føltes som et stort krater. I et par måneder levede jeg kun af proteindrik og yoghurt og vand – masser af vand – for munden blev tør som sandpapir.

Ind i mellem strålerne blev jeg vejet og var til lægesamtaler. Jeg fik at vide, at det var vigtigt, at jeg nogenlunde holdt min kampvægt i forhold til behandlingen. Jeg tabte en del kilo, men ikke noget alarmerende, selv om jeg nu ikke synes, at det havde gjort noget, hvis jeg havde tabt lidt mere…

Det lyder grotesk, men det var faktisk ophængningen af guirlander i Grindsteds midtby, der fik mig i behandling. Jeg ringede til min daværende læge i Borgergade tirsdag den 21. november, men hun gad åbenbart ikke og se på halsen, men fik en sygeplejerske til at tage en prøve for halsbetændelse, som ikke viste noget. Jeg fik at vide, at jeg kunne prøve Strepsils eller også opsøge en øre-næse-hals-specialist…

Da vi kom ud i Borgergade kunne vi ikke få vores bil, da Grindsted El- og Varmeværk var i gang med julepynten. Så sagde fruen, at vi kunne gå hen til Annemarie Sørensen, der er øre-næse-hals-specialist på Torvet i Grindsted. Og hvad sygeplejersken hos lægen ikke kunne se, det kunne halsspecialistens sekretær med det samme, og vi fik allerede en tid samme dag klokken 13.

Det tog ikke halsspecialisten mange øjeblikke at konstatere, at hun havde mistanke om kræft i min mandel og måske også lymfeknuderne på halsen. Jeg må sige, at Annemarie Sørensen var effektiv. Hun ringede med det samme til OUH og bestilte en kræftpakke. Allerede om fredagen var vi i på OUH for første gang.
Mandag den 27. november blev jeg ringet op af en overlæge på OUH, der bekræftede halslægens mistanke, og så gik undersøgelserne og behandlingen ellers i gang.

Jeg er stadig ikke kommet mig helt over bivirkningerne fra strålebehandlingen. Min smagssans er vendt en smule tilbage, men jeg håber da, at det bliver bedre endnu, og jeg kan stadig ikke spise stærk mad, drikke noget med brus eller alkohol. Det svider for meget. Ind i mellem er jeg stadig nødt til at bedøve min mund med Lidokain, inden jeg går i gang med at spise, og vandflasken skal også stadig være inden for rækkevidde.

Og lige nu er jeg voldsomt hævet i venstre side og under hagen efter operationen og strålerne, men det håber jeg vil fortage sig med tiden.
Nu er jeg bare voldsomt glad for, at de har fået bugt med kræften, og at vi har et velfungerende kræftpakke-system i Danmark. Det har i hvert fald været effektivt for mig.

God sommer derude - hvis vi får en sådan...