 |
|
|
Dagbog Søndag den 05. juli 2026
Det er
jo fuldstændig vanvittigt, så hurtigt
tiden den bare render. Jeg kom lige til at se, at der er gået næsten
fire måneder, siden jeg opdaterede dagbogen sidst. Og det er jo skidt, for
der der sker jo noget nærmest hele tiden, og dermed meget at samle
op på. Nå, jeg prøver at få så meget med,
Vores lille
Bella fyldte ti år den 10. maj. Ikke at det blev fejret sådan for
alvor, men lige den dag røg der nok et par ekstra Lørdag den 20. juni havde en af Bellas absolutte yndlingsmennesker fødselsdag. Det var Mille, der fyldte 11 år. Det blev fejret i Viborg søndag den 21. juni. Mille havde selv stået for pynten på kagen, der var formet som to ettaller. Meget fornemt. Det var en rigtig fin dag, hvor hun blev begavet i alle ender og kanter. Heldigvis var vejret med os, så vi kunne sidde udenfor hele dagen. Det er jo sådan noget, vi kan lide...
Retfærdigvis skal dog lige nævnes i en bisætning, at det kun var Maria, der for alvor gav den gas rundt om søen. Nikolai løb også en stor del af turen. Vi andre tre gik det meste af vejen - med en indlagt spurt til sidst. Den vandt Kim desværre. Vi deltog på IFF's hold, og efter løbet var der pølser, øl og sodavand i det opsatte telt. Det gik fint med at komme rundt, men måske skal der trænes en smule inden næste års løb - bare en lille smule - selv om vi ikke kom sidst i mål. Maria vandt til gengæld sin aldersklasse, men hun er jo også i god form.
Nå jo, der er lige en enkelt ting mere. Ført i maj købte jeg et nyt ur. Et Seiko automatic, som afløser for mit gamle Garmin-ur. Jeg synes efterhånden, at det blev for stressende at holde øje med, om jeg nu gik de 10.000 skridt, som jeg havde sat det til, eller om jeg nu fik sovet nok og ordentligt, og en masse andre ting. Og jeg må sige, at jeg savner det ikke. Jeg er meget glad for mit nye ur, som jeg faktisk også synes er pænere end de sportsure. Men det er jo så bare min mening. Tirsdag den 13. marts 2026
Så er
der simpelthen gået tre måneder siden seneste opdatering af
dagbogen. Det er muligt, at tre måneder ikke synes som særlig lang
tid, men der sker jo alligevel noget hele tiden, som det kan være
svært at huske på, når der skal laves en ny opdatering. Men jeg er
da kommet i tanke om en smule
At blive
hele fire år - det er altså stort. Det synes Molly i hvert fald, da
hun tirsdag den 3. marts kunne puste hele fire lys ud. Den store
fødselsdag blev fejret af hele familien lørdag den 28. februar i
hjemmet i Korup. Det blev noget af en festdag, for den lille
krudtugle, der med lethed kan underholde et helt selskab. Også Nikolai kunne fejre fødselsdag. Han fyldte 11 år den 4. februar, og det blev så holdt den 14. februar. Den dag blev der også slået katten af tønden i carporten på Glentevej i Grindsted. Det blev fødselaren selv, og hans lillesøster Marie, der efter det store slag kunne kalde sig henholdsvis kattekonge og dronning. Jeg kunne desværre ikke deltage i de to ovennævnte fødselsdage, da jeg var syg. Midt i februar fik jeg influenza med feber, snot, hoste, og hvad der ellers følger med. Det skulle vise sig at være langvarigt, så til sidst måtte jeg en tur til lægen, som konstaterede, at jeg også havde reddet mig en lungebetændelse.
Jeg fik
noget penicillin, men det hjalp ikke synderligt, så jeg måtte igen
en tur til lægen, Men det sygdomsforløb betød, at aktiviteten i bloggen Kronvolds Kultur Kårner næsten lå helt stille i knap en måned. Men fordi jeg finder på at lægge mig syg, stopper bogudgivelserne jo ikke - slet ikke. Det har så betydet, at jeg er kommet noget bagud. Både med at læse og anmelde bøger. Så i marts har jeg lagt cirka to boganmeldelser ud på Kronvolds Kultur Kårner og diverse sociale medier om ugen. Og jeg læser som en gal, for at få bogstakken ned. Og stakken på billedet er altså ikke alle de bøger, der ligger og venter. Der er flere endnu...
Nå ja,
så skal jeg lige huske at fortælle, at jeg for første gang i mange
år så en superligakamp live. Det var den 12. december sidste år,
hvor Kim, Nikolai og jeg var på Odense Stadion - ja, det hedder den
altså stadig for mig, og mange andre fynboer - hvor mit hold, AGF,
kom på besøg i pokalturneringen. Kampen endte 1-1 - altså uden en
vinder. Heldigvis klarede "De hvide" selv ærterne på hjemmebane og
sendte
I forhold til de tidligere år, så har denne vinter været noget koldere. Der har været en meget lang periode, hvor det var frostvejr døgnet rundt. Der har også været lidt sne, men nu slet ikke så meget som nogle af os før har oplevet. Men børnene er jo glade, når de kan få sig en tur på kælken eller slæden, eller hvad det hedder nu om dage. Mille var i hvert fald glad for, at der kom en del sne i Viborg. Torsdag den 26. marts var jeg til den halvårlige kontrol på kræftafdelingen på Odense Universitets Hospital. Heldigvis så både mine mandler og halsen helt fint ud. Så nu skal jeg først til kontrol igen om et år. Men jeg vil sige, at det er lidt hårdt, når kontroldagen nærmer sig. I flere uger op til dagen har jeg været usikker på, om der nu var noget, der ikke var helt som det skulle, og måske har jeg følte, at det gjorde en smule ondt i halsen. Men som jeg har talt med andre kræftpatienter om, så er det vist helt normalt. Så det er dejligt, at der nu er et helt år til næste kontrol. Torsdag den 11. december 2025
Fredag den
5. december fyldte barnebarnet Marie 9 år. Det blev fejret lørdag
den 6. december her i Grindsted, hvor også barnebarnet Marius blev
fejret. Han fylder 14 år på lørdag den 13. december. Af
Søndag drog Karin og jeg til Viborg, hvor vi skulle til julemarked inde i midtbyen sammen med Maria og børnene, Mille og Marius. Julemarkedet på Nytorv, som vi har besøgt før, er rigtig flot, og så foregår markedet i et kæmpe telt, hvor der er diverse boder og underholdning, og ikke mindst flot pyntet op.
Mille havde
et gavekort til butikken "Normal", og kortet brændte jo lidt i
lommen, så vi måtte hen til butikken, der vist som den eneste havde
åbent sidst på eftermiddagen.
Da vi
kom tilbage til markedet besluttede vi
os for, at finde lidt at spise der. Her delte vi os lidt op i hold.
Maria og Mille havde udset sig burgere med and, mens Karin, Marius
og jeg valgte flæskestegsburgere. Det viste sig at være et rigtig
godt valg. Flæskestegsburgerne smagte fantastisk, og sværen var
eminent sprød og lækker. Maria og Mille fortrød vist lidt, at de
ikke også valgte flæskestegen. Det værste ved at sidde og fedte med
sådan noget i et stykke papir, det er det sviner helt vildt.
Nå, men heldigvis var der heldigvis godt med servietter, så det gik, og vi slap derfra i live og med nogenlunde rene fingre... Lige om lidt - i dag den 11. december - kører Nikolai, Kim og jeg til Odense, hvor vi skal se den første af to pokalkampe mellem OB og AGF, der spiller klokken 19.00. Der har vi jo lidt af en konkurrence, for Kim holder med OB, og jeg holder med AGF - KSDH. Vi kommer til at sidde blandt OB-fans, så jeg stiller op i neutral påklædning, og vil prøve at juble inden i mig selv, hver gang de hviiiie scorer, og det regner jeg stærkt med at de gør adskillige gange, selv om et smalt nederlag eller en uafgjort skulle være nok. Så kører vi den hjem i returkampen i Aarhus. Og så er det i morgen, fredag den 12. december, at Karin og jeg har 44 års bryllupsdag. Det er da alligevel noget, selv om ingen af os rigtig kan forstå, hvor alle de år dog er blevet af. Stort tillykke til os, skat, jeg elsker dig. Tirsdag den 07. oktober 2025
Torsdag den
25. september var jeg til det halvårlige kontrolbesøg på
kræftafdelingen på Odense Universitets Hospital, OUH. Jeg blev
scannet, og alting så heldigvis fint og nydeligt ud. Det var rigtig
dejligt. Men for at være ærlig, så er de kontrolbesøg lidt hårde.
Ikke selve besøget, men i ugerne op til. Bare den mindste smule
ømhed i halsen eller andre steder, så bliver man straks nervøs.
Eller jeg gør, i hvert fald. Nu skal jeg så til OUH igen den 26.
marts 2026.
Lørdag den
6. september blev vores datter, Maria, 40 år. Det gjorde hun ikke
det store nummer ud af, men vi fik da fejret hende ved en lille
sammenkost i hendes nye hus i Viborg lørdag den 27.
Jeg har leget en lille smule med det såkaldte chatGPT, som er en slags avanceret kunstig intelligens. Ikke fordi jeg tror, jeg kommer til at bruge det særlig meget, men jeg skulle alligevel lige prøve og se, hvad det kunne tilbyde af billeder. Det kom der da lidt sjovt ud af. Både af mig selv, sagde hunden, og barnebarnet Mille i Viborg, der var vældig begejstret for det kunstige billede af hende ved hendes 10-års fødselsdag.
Så har
jeg fået en ny favorit-øl. Det er en
Albani
For et
par år siden var vi plaget af rotter på loftet. Vi fik heldigvis -
med kommunens hjælp - bugt med de ulækre dyr. Siden har vi haft et
par rottefælder stående på loftet med madding. Og forleden hørte jeg
så noget pusle på loftet igen. Jeg gik op og så, at der var fuld
gevinst - i begge fælder. I den ene var der en stor mus og i den
anden var der så en rotte. Jeg fik det meldt til kommunen igen - som
man jo har pligt til at gøre, og en rottemand kom ud. Han satte så
en kasse med en fælde ud på terrassen, da han mente, at de ulækre
kræ måske kom ind via nedløbsrøret. Og de to fælder på loftet fik ny
lokkemad. Siden har der så kun været en mus i
Desværre får jeg jo så også beskeder, når der er natsværmere og andre insekter på spil, Men nu kan jeg kan jeg da følge med i, om der er gået noget i fælderne - uden at jeg behøver at gå op på loftet og se efter. Det er ret smart, synes jeg. Men jeg håber ikke, at der kommer flere rotter, for det er da det klammeste. Jeg er fortsat bogblogger - boganmelder - og i øjeblikket nærmer højsæsonen for bogudgivelser sig. Det er jo herligt, for sådan en som mig. Det kan dog være lidt svært at nå at få læst og anmeldt bøgerne indenfor en rimelig tid, men det går. Og så laver jeg også stadig lidt for Netavisen Grindsted, når tiden tillader det. Så, nej, jeg keder mig bestemt ikke, og beskæftiger mig med det, som jeg er allermest vild med - nemlig at læse og skrive. Søndag den 22. juni 2025 Søndag den
1. juni var en stor dag. Både for os og vores barnebarn, Marius, der
blev konfirmeret i Asmild Kirke i Viborg. Festen blev efterfølgende
holdt på Golf Salonen i Viborg. Det blev også en rigtig
Op til konfirmationen var jeg noget nervøs, for jeg havde fået raget mig en virus til - sagde lægen - og jeg hostede, snottede og jeg havde ikke meget stemme. Og det var ikke så godt, for jeg havde bestemt, at jeg ville sige et par ord til konfirmanden. Det fik jeg også gjort, men hvor meget der var forståeligt ved jeg ikke, for stemmen var godt nok rusten. Men jeg havde sat mig for at gennemføre - så det gjorde jeg.
Søndag den
15. juni blev det årlige motionsløb i Grindsted, Engsøløbet,
afviklet. I år havde Louise, Kim og børnene meldt sig til løbet, og
det endte med, at Maria også meldte sig til løbet, og kom susende
fra Viborg og blev nummer to i sin klasse. Jeg var ovre og heppe ved
målstregen ved Lynghallen.
Så blev Mille i Viborg også 10 år. Det skete fredag den 20. juni. Det blev fejret med et restaurant-besøg. Dagen efter, lørdag den 21. juni, var vi så i Viborg for at fejre den unge dames første runde fødselsdag. Og minsandten var vi endnu en gang heldige med det der vejr. Det er nu en gang det sjoveste, når man kan sidde udenfor om sommeren og spise boller, kage og drikke kaffe til. Og Mille havde selv været med til at bage og pynte kagerne, ja, for der var to. Et 1-tal og et 0. Den ene var en chokoladekage, mens den anden var en banankage. Mille og en veninde havde stået for at smøre kagerne op med creme og pynte med hindbær, flag og lys. Og de var så lækre, mums... Fredag den 28. marts 2025
Onsdag den
26. marts var en nærmest historisk dag for os. Der hentede vi nemlig
en ny bil, og nej, det blev ikke en Hyundai. For efter i over 20 år
at have kørt i forskellige Hyundai-biler, så
Allerede dagen efter - altså torsdag den 27. marts - var vi på en længere tur i vores nye Suzuki S-Cross. Jeg skulle nemlig til den halvårlige kontrol, skanning og lægesamtale på Odense Universitets Hospital, OUH, efter mit kræftforløb. Og selvom jeg var meget nervøs og småbange op til kontrollen, så var det en dejlig besked jeg fik: Alt ser fint ud. Den besked gjorde lige hjemturen meget bedre i Suzukien.
Jeg har ikke lavet så meget for Netavisen Grindsted her i den seneste tid. Det skyldes bestemt ikke uvilje, men primært fordi, at jeg har haft travlt som bogblogger og så den kendsgerning, at Karin har været til behandling for sine sovende fødder og hænder hos Boel Akupunktur i Esbjerg. Den første uge var vi der hver dag. Men det vigtigste er, at Karin mener, at akupunkturen hjælper hende. Det bliver nok sådan, at hun hen ad vejen kan nøjes med en behandling eller to om måneden. Det håber vi på, ligesom vi håber på, at den sovende tilstand forsvinder helt. Tirsdag den 11. februar 2025
Det går
ganske godt med at være bogblogger - eller boganmelder. Jeg får nu
regelmæssigt bøger
Mine efterhånden
mange anmeldelser ligger jo på
Kronvolds Kultur Kårner, og så bliver nye anmeldelser også lagt
ud på Facebook, Instagram, Linkedin og som noget helt nye også
YouTube,
Så fyldte
barnebarnet Nikolai her i Grindsted 10 år er den 4. februar. Hans
første runde fødselsdag. Det blev fejret lørdag den 1. februar og vi
var så også derovre på selve dagen, altså om tirsdagen.
Som salig Storm P altid sagde, så snakker alle om vejret, men ingen gør rigtig noget ved det. Det er jo så sandt som det er sagt. Og i disse dage kunne vi godt have brug for, at en eller anden gjorde noget ved den isnende kulde, der er forårsaget af blæsten. Det er næsten ikke til at bevæge sig udenfor en dør, men når man har en bette hund, som Bella, så er vi jo nødt til at gå ud. Men Bella er nu ikke så meget for det. Blæst, kulde og regn er bestemt ikke hendes livret. Heldigvis har vi så netop investeret i et løbebånd, så vi kan få lidt motion uden at skulle udenfor. Og indtil videre bruger vi det hver dag. Lørdag den 14. december 2024
Jeg kan
ikke komme i tanke om ret meget der er bedre, end når man træder ud
i køkkenet en småkold og mørk december formiddag, og det dufter af
svin i hele køkkenet. Altså som i en god ribbensteg, hvor sværen
bare ser brun og lækker ud i ovnen. Det allerbedste er jo så
naturligvis, når det viser sig, at sværen er så tilpas sprød, som
den skal og bør være. Her i huset køber vi ofte en ribbensteg, som vi spiser til frokost lørdag og søndag. Det er både bedre og billigere end at købe en masse pålæg, og hånden på hjertet, så bryder vi os ikke meget om afskåret pålæg. Så skal det være pålæg, der bliver skåret i butikken, men da vi jo ingen slagterbutikker har mere, så holder vi os til forskellige variationer af gris fra slagteren i Give. Ud over ribbensteg kan det også snildt være sylte eller rullepølse.
Vi er
nemlig begyndt at køre til SuperBrugsen i Give, der har et helt
andet højt niveau, når det gælder både grise- og oksekød end Kvickly
i Grindsted. Selv om tingene koster det samme i Kvickly og i
SuperBrugsen i Give, så er der en verden til forskel. I Give får vi
den samme kvalitet hver gang, hvor det i Kvickly er lidt som vinden
blæser, om det er godt eller skidt. Oftest er det dog skidt. Meget
skidt. Blot sørgeligt at vi er nødt til at køre udenbys, når vi har
så stor en butik i Grindsted.
Ingen jul
uden Blålys fra Albani i O'ense. Det er de eneste julebryg vi bryder
os om, og drikker her i huset. I år må jeg dog med blødende hjerte
erkende, at der er sket en ændring. For i år har vi ikke orket at
køre til Fyn eller bestille Blålys hjem i flasker. Jeg har ellers
altid til svoret, at det skulle være flaskeøl. Men når vi kan få de
blå på dåser her i området, så nøjes vi med det. Vi hælder bare
julebryggen over i et glas, så
går det. Og de er lige så gode, som de
Så vidt jeg da kan smage, for min smagssans er ikke vendt helt tilbage efter strålebehandlingerne tidligere på året. Nogle dage kan jeg smage det meste, mens det kniber lidt andre dage. Jeg håber, at det med tiden bliver rigtig godt og stabilt.
Forleden kørte
vi en tur til Christiansfeld. Det var ikke tilfældigt, at vi kørte
dertil, for vi har i flere år tænkt, at vi gerne ville have nogle af
de flotte adventsstjerner, som bliver fremstillet i Så har vi minsandten fået en teenager i familien igen. Det er Marius i Viborg, der fyldte 13 år den 13. december. Vi fejrede ham lørdag den 7. december. Her oplevede jeg noget, som jeg ikke mindes at have set før. Kagemanden var nemlig kreeret af romkugler eller trøfler, som nogen kalder dem. Jeg vil sige, at den kagemand næsten kommer op på siden af en brunsvigermand. Dog også kun næsten, men fakta er, at den smagte godt. Og det bedste var, at vi fik nogle af de levnede kugler med hjem. Det var klasse. Som nogen måske har set, så har jeg efterhånden fået godt gang i boganmeldelser. Jeg har næsten konstant tre-fire bøger, der venter på at blive læst og anmeldt på Kronvolds Kultur Kårner. Det er dejligt at kunne kombinere ens store interesser, nemlig bøger og skrivning. Nu håber jeg bare på, at de forskellige forlag også fremover vil være med, og få deres bøger anmeldt. Jeg er vild med at være bogblogger. Følg endelig med på Kronvolds Kultur Kårner, hvis du har lyst til at få inspiration til nye bøger. Og husk: I må hjertens gerne dele linket. Og for at det ikke skal være lyv, så havde fruen og jeg bryllupsdag den 12. december. 43 dejlige år i tykt og tyndt er det blevet til. Børnene kom med et flot kurv i dagens anledning, og af dem har vi også fået en julekalender fyldt med små flasker Fernet Branca. Dejligt, tak af hjertet. Så vil jeg lige benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Tirsdag den 1. oktober 2024 Den 5.
maj fyldte jeg 67 år. Det betød, at jeg fra den 1. juni kunne kalde
mig for folkepensionist. Det er en titel, som jeg endnu ikke rigtig
har vænnet mig til. Bevares, jeg har
For jeg bestemmer jo – næsten – helt selv, hvad jeg vil foretage mig, og ikke mindst hvornår. Jeg føler mig bare ikke som en på 67 år. Og heldigvis for det, kan man så sige. Jeg er til gengæld jublende lykkelig for den gode besked, jeg fik på Odense Universitetshospital, OUH, den 19. september efter undersøgelse og skanning: Der er ingen kræft længere i hverken min mandel eller lymfekirtler. Det var bare den bedste besked at få, så nu skal jeg først til kontrol igen den 27. marts næste år. Jeg har
dog stadig eftervirkninger af de 33
strålebehandlinger jeg fik tidligere på året. Min smagssans er ikke
helt vendt tilbage, og ind i mellem svider det stadig i min mund,
når jeg
Så fløj sommeren lige forbi. Rent vejrmæssigt har det ikke været noget særligt at skrive hjem om. Vi har ikke haft særlig mange dage, hvor vi kunne sidde ude på den overdækkede terrasse til langt ud på aftenen, som vi har oplevet nogle somre. Til gengæld har vi i år haft meget regn og blæst.
Vi har netop solgt Karins bil, den lille Hyundai i10, som hun ellers har været meget glad for. Men vi har ikke længere noget behov for at have to biler, så vi fik vores mekaniker Kasper Gejl i Sdr. Omme til at tage den ind i kommission, og han fik den solgt ret hurtigt. Den have så også kun gået 72.000 kilometer, hvilket ikke er meget for en bil fra 2012.
Nu er jeg så begyndt som bogblogger – eller boganmelder på mit eget univers: Kronvolds Kultur Kårner. Jeg har ganske enkelt slået mine to store interesser sammen, nemlig læsning og skrivning. De første bøger jeg anmeldte, købte jeg selv, og jeg har nu været så heldig at få bøger tilsendt til anmeldelse fra flere forlag. Det er jeg meget taknemlig over.
Også i år har vores vinplanter på terrassen givet utroligt mange vindruer. Så mange, at det var været svært at få dem spist, selv om vi har givet mange væk. Til gengæld har solsortene taget godt for sig at de lækre druer. Som tak har de så overskidt både terrasse og møbler, så vi har måtte i gang med den helt store rengøring, hvis vi ville ud og sidde. Vi overvejer nu om vi skal fjerne vinstokkene. Nu afventer vi så vinterens komme. Jeg håber på, vi får en mild vinter, uden alt for meget sne, is og storm, men det sker nok ikke med de klimaforandringer, som vi ser mere og mere tydeligt overalt på kloden. Torsdag den 13. juni 2024
God sommer derude - hvis vi får en sådan... |
som hukommelsen
og min telefon kan grave frem...
godbidder hendes vej. Vi kan nu ikke rigtig mærke, at hun er ved at
være en ældre dame. Hun leger stadig gerne med bolde og pivende
grise, som længe har hørt til yndlingslegetøjet, og lader i det hele
taget til at befinde sig godt.
Hov,
så glemte jeg rent, at vi
jo var nogle, der deltog i årets Engsøløb i Grindsted. Det fandt
sted søndag den 31. maj med start og mål fra fodboldbanerne ved
Lynghallen. "Team Kronvold" bestod at Kim, Maria, Marie, Nikolai og
mig selv, sagde hesten.
Så
er vi vist ved at været
nået igennem de seneste måneders begivenheder. Eller næsten, for jeg
mangler lige at fortælle, at jeg den 23. juni blev helt elektrisk,
da min nye el-cykel fra Winther blev leveret. Den er købt hos SØ
Cykler i Give, og jeg har været lidt rundt på den. Det er en
fantastisk hjælp med den motor.
Det
mærkes jo især i modvind og
op ad bakker. Jeg har nu ingen planer om at køre rigtig lange ture
på den. Jeg tænker at ture på omkring 40-50 kilometer vil passe godt
til mit temperament, når jeg lige kommer i træning og lærer dyret
ordentligt at kende.
begivenheder
siden sidst:
der kunne oplyse, at mit infektionstal var over 200. Så hun indlagde
mig i isolationsstue på Vejle Sygehus, hvor jeg fik både drop med
både væske og penicillin og ilt gennem næsen. Det ufrivillige ophold
på sygehuset i Vejle sluttede om eftermiddagen lørdag den 21.
februar, hvor jeg forlangte at blive udskrevet, selv om jeg nu ikke
var mange sure sild værd.
OB
ud i kulden. Og kulde, det skal jeg da lige love for, at der var nok
af i Odense den aften i december. Jeg rystede nærmest af kulde, og
skulle samtidig passe på med ikke at juble alt for meget,
når AGF scorede eller lavede andre
genialiteter.
praktiske
årsager valgte forældrene at holde de to fødselsdage
sammen på Glentevej. Og det gik rigtig fint, selv om vejret var lidt
til den våde side.
Det
var lidt mærkeligt at gå rundt i butikken, hvor vi stort set var de
eneste. Men egentlig meget behageligt, synes jeg.
..
Og
hvis der er noget, som jeg virkelig ikke bryder mig om, så er
fedtede fingre, også kaldet "nasfingre".
september.
Uha, de bliver gamle, de børn...
1859 lagerøl. Jeg smagte den på et tidspunkt hos Karina og Kim, og
den kunne jeg godt lide. Nu drikker vi ikke særlig meget her i
huset,
men
jeg har stadig problemer med smagssansen efter mine
strålebehandlinger, så der er stadig meget, jeg ikke rigtig kan
smage. Men øllen fra Albani i Odense kan jeg rent faktisk godt
smage, så det er muligvis derfor, jeg er vild med den. Så efter
besøget på OUH den 25. september rundede vi lige Løvbjerg i Tarup
Center og købte en kasse. For nøjagtig ligesom fynsk brunsviger, så
lader det ikke til, at Albani 1859 kan opdrives her i det jyske. Så
må vi jo slå til, når vi er "hjemme" på Fyn.
den
ene fælde. Men nu har jeg sat et kamera op på loftet, som fungerer
sådan, at jeg får en besked på telefonen, når der
er aktivitet. 
god
dag med hensyn til vejret. Der var ellers meldt om regn i større
mængder, men i Viborg kom der ikke en dråbe. Hverken da de unge
mennesker kom ud fra kirken eller senere på dagen. Så det var helt
perfekt. Marius var også helt godt tilpas, så det da ud til, og
sådan en dag er jo indbringende. Om mandagen skulle Marius og de
øvrige konfirmander jo til Blå mandag - hedder det mon sådan mere?
Nå, men det foregik i Aarhus, og der var var et par forældre med til
at holde lidt øje med de unge mennesker.
Nu
er det ved at være en måned
siden, jeg blev ramt af den der virus, og jeg er stadig mærket.
Stemmen er ok, men det er hosten bestemt ikke. Men lægen har lyttet
til lunger og hjerte, som også er blevet røntgenfotograferet, og
fastholder, at det er en virus. Er det i øvrigt ikke det de altid
siger, når de ikke kan finde ud af, hvad man fejler? Det forekommer
mig...
Det
kunne jeg lige holde til. I øvrigt forlyder det, at Billund Kommune
vil lægge billet ind på Royal Run, og skulle det komme hertil, så
agter jeg at forsøge at få et startnummer. Det kunne da være meget
fedt...
skiftede
vi denne gang til Suzuki. Valget faldt på en S-Cross Hybrid, efter
vi - eller jeg - i lang tid havde gået og luret lidt på en Suzuki
Vitara. Men efter at have siddet i en sådan - og i en S-Cross - var
valget nemt. Vi handlede med Michael Fasterholdt hos
Og
jeg indrømmer gerne, at jeg
har det bedst med at køre i SUV-biler, der er noget højere end
almindelige personbiler. Det gør, at man stiger ind i og ud ad sin
bil. Ikke ned i den ved indstigning og op ved udstigningen. For ikke
at tale om det bedre overblik man har i en SUV. Det har jeg
savnet siden vi solgte min Tucson. Og den nye S-Cross har alle de
fede funktioner, som vores Hyundai i30 havde. Og jeg må sige, at den
Suzuki vokser på mig hver gang jeg starter den - hvis man kan sige
sådan. Det er bare sådan, jeg har det med den. Jeg er super glad for
den, og så er det jo en Hybrid, så det tæller vel en smule i
klimaregnskabet, selv om det ikke er det, som jeg går mest op i -
for at være helt ærlig.
Min
tjans som bogblogger fylder
mere og mere, og det passer mig rigtig godt. Der er - for mig - ikke
noget bedre end at sidde med snuden i en god bog. Jeg tror, det er
sådan hobbymalere, hæklere og strikkere har det. En form for terapi.
Jeg forsvinder i hvert fald helt ind i bogen og tiden flyver bare af
sted, når jeg læser. Og jo bedre og mere spændende en bog er, jo
længere bliver jeg siddende. Efter endt læsning af en bog skal
bøgerne så anmeldes og siden lægges ud på Kronvold Kultur Kårner:
tilsendt
fra de forskellige forlag, når jeg bestiller. Der er faktisk kun to
af de mindre forlag, der åbenbart ikke har interesse i at få deres
bøger anmeldt på de forskellige platforme.
Det betyder
jo så også, at jeg bruger en
del tid på at læse bøgerne, men det gjorde jeg nu i forvejen - omend
i mindre målestok, da jeg har altid været lidt af en læsehest. Men
som jeg før har sagt og skrevet, så tager det der arbejde alt for
meget af ens fritid. Så da jeg var på arbejdsmarkedet på fuld tid,
da blev det ikke til helt så mange bøger, som jeg eller gerne ville
have læst.
Det
var vist en stor dag for ham, og det er der ikke noget at sige til.
plejer
at være.
Brødremenigheden i Herrnhut i Tyskland. De er bare så smukke. Og når
vi var på de kanter, så var vi jo også nødt til at have et par ægte
honningkager med hjem, selv om de tilnærmelsesvis koster spidsen af
en jetjager. Men ret skal være ret: Dem vi købte, smagte fantastisk.
det
da fint med at være blevet herre i eget hus, hvis man kan formulere
det sådan.
spiser
eller drikker bestemte ting.
Vi
var i år i sommerhus ved
Juelsminde i en uge sammen med Jane, Maria og børnene. Der var nogle
få dage, hvor vi oplevede solen fra en af sine stærke sider, men
trods det, så havde vi en god uge. Traditionen tro var vi også i
Bork i et par uger, og derefter på Fyn i en uges tid. Så alt i alt
en måneds tid, som stod på ferie og absolut afslapning.
Den
31. august var det et år
siden jeg forlod mit job som redaktør for Ugeavisen
Billund-Grindsted i JFM regi. Mest i protest over, at JFM valgte at
lukke redaktionen i Jernbanegade og flytte til Billund. For jeg skal
da indrømme, at jeg havde forestillet mig, at jeg ville fortsætte i
jobbet et år eller to mere – måske på nedsat tid. Men sådan skulle
det ikke være, og jeg må indrømme, at jeg ikke har savnet det. Jeg
har savnet at rykke ud og tale med mennesker og få interviews og
fotos flikket sammen til artikler.
Til
min store glæde, så er
indtil videre tre af vores børnebørn begyndt at dyrke sport. Marius,
der fylder 13 år til december, spiller fodbold. Det samme gør
Nikolai på ni år, mens Mille - også på ni år spiller håndbold.
Marie, der bliver otte år til december er ikke til sport endnu, men
hun går til spejder. Oldebarnet, Julius på seks år, spiller til
gengæld håndbold.
Som
nogle af jer har set på
Facebook, så tilbragte jeg aftenen og natten fra torsdag den 6. juni
til fredag den 7. juni på Odense Universitetshospital, OUH. Grunden
til opholdet på sygehuset var, at jeg fik fjernet nogle lymfeknuder
på halsen, som der var mistanke om, at der var kræft i.
Det
lyder grotesk, men det var faktisk ophængningen
af guirlander i Grindsteds midtby, der fik mig i behandling. Jeg
ringede til min daværende læge i Borgergade tirsdag den 21.
november, men hun gad åbenbart ikke og se på halsen, men fik en
sygeplejerske til at tage en prøve for halsbetændelse, som ikke
viste noget. Jeg fik at vide, at jeg kunne prøve Strepsils eller
også opsøge en øre-næse-hals-specialist…